Livas julekabaret kommer med endnu en sort-satirisk, crazy-musikalsk fabuleren over den tilstundende højtid, og denne gang ser det sandelig endnu sortere ud:
Verden er om mulig endnu mere af lave end før i verdenshistorien, som journalister uden historisk ballast plejer at kalde det – og det ser rigtig nok sort ud.
Atter krig på europæisk jord; klimakrise med udsigt til jordens undergang – og i det Mellemøsten, hvor Jesus voksede op, bli’r alting værre og værre.
MEN den største krise i de små familier er nu engang: SÅ er det jul igen!
Julekabaret
Medvirkende: Jacob Morild, Morten Wedendahl, Karsten Jansfort og Thomas Pakula.
Producent: Café Liva.
Iscenesættelse: Jacob Morild.
Varighed: En time og 55 minutter inkl. pause.