Gul serie - Dans.
»I mit legeme boede to skarpt adskilte væsner, som stod fremmede og næsten fjendtlige over for hinanden, fordi hver af dem kun havde plads til den ene«. Historien om danskeren, der som den første transkønnede kvinde i verden, fik foretaget en kønskorrigerende operation. – The Danish Girl og Lilis fortælling har på trods af mange kampe og udvikling stadig stor relevans i dag. Børn helt ned til 10-års-alderen sætter spørgsmålstegn ved deres kønsidentitet, unge mennesker går hele vejen med operative indgreb, som nogle siden fortryder, mens andre angrer deres bristende mod og tøver med at italesætte deres ultimative ønsker om at være tro mod sig selv. Den unikke krop står i centrum; den sårbare, stærke og foranderlige. ‘The Danish Girl –The dance’ er en vedkommende, smuk, rørende og poetisk, men også grotesk danseforestilling.
Videolink: https://shorturl.at/lrBLS
Dans – frit baseret på romanen af David Ebershoff
Medvirkende: Bjørk Mynte Paulse, Giorgia Reitani, Jasmine Gordon, Juame Luque Parellada, Jon Ipina, Elena P. Nielsen og Mikkel Alexander Tøttrup.
Producent: Holstebro Dansekompagni og Holstebro Teater. Iscenesættelse: Tim Rushton.
Varighed: En time og 30 min. inkl. pause.