Dansk Teaters 300 års jubilæum fejres med mange aktiviteter lokalt, nationalt og i medierne. PostNord har også valgt at fejre begivenheden ved at fremstille et jubilæums-frimærke og har bl.a. valgt Viborg Teater til at være en del; “Det er jo Danmarks smukkeste teater”, som der står i henvendelsen til Viborg Teaterforening.
“Det er en stor cadeau til Viborg Teaters bestyrelse og til Teaterforeningen, at det nu bliver nationalt kendt at Viborg i dag, har provinsens smukkeste teater. Det har været en kæmpe opgave, at renovere teatret så det i dag fremstår i sin oprindelige pragt. Vi kan især takke private fonde for, at det er lykkedes at give byen så flot en teater bygning”, siger Lars Munkøe i forbindelse med offentliggørelsen af frimærket, som ud over Viborg Teater afspejler Folketeatret og Vendsyssel teater.
Det nye frimærke kommer i handlen den 21. september.
Lars Munkøe
Formand for Viborg Teaterforening